De fleste nye webtjenester implementeres fra en Mobile First-filosofi.
Alt er forbundet, alt er mobilt, men hvor er alt?
Sæt en note i din kalender for at huske noget, ikke hvornår, men hvor du skal gøre det.
Trådløs kommunikation er perfekt til bevægelige enheder. Alligevel forbandt vi i det 20. århundrede tingene på hovedet: Et tungt TV havde brug for strømforsyning, men modtog luftbårne TV-signaler via antenne. Når nogen ringede til dig, ringede de til telefonens sted; en stue eller et køkken, men ikke en bestemt person, da telefonledningen binder enheden til stikkontakten.
I dag er der stadig store (flade) tv’er på kabel, mens telefoner er trådløse og mobile. Stigningen i trådløs båndbredde tillader dog endda tv, der ses på farten – streaming via den allestedsnærværende internetforbindelse. Vi bringer alt sammen.
Men fra hvor og til hvor?
Positionering via GPS vil – for enhver af os, der har et par øjne – være tilstrækkelig, selv om nøjagtigheden ofte ikke er bedre end 8-10 meter fra målkoordinaten. En sådan nøjagtighed er ikke tilstrækkelig til at afgøre, om du går på fortovet eller på gaden, eller om en bil befinder sig i højre eller venstre bane.
Og yderligere, hvis fysiske genstande forhindrer signalet, er du tabt. For biler, der kører gennem højhuse i byområder, i tunneller eller navigerer mellem flere dæk i et parkeringshus, betyder dette tab af navigationsfunktioner; hvordan man finder ud af det igen?
Næste trin er selvkørende køretøjer
Da enheder nu for det meste ved, hvor de er, er det næste logiske trin at sikre, at bevægelige genstande ved, hvor og hvordan de skal komme et sted hen. Bilindustrien kategoriserer et sæt definitioner af manuelt betjent køretøj; et køretøj med få assisterede funktioner såsom at tage foden af under fartpilot, hænderne af under parkeringsassistenten eller både fod og hænder fra mens du kører med hjulspor, eller endda øjnene væk, når fuldt autonome systemer er modne. Men veje, som vi kender dem, er blandede zoner med fodgængere, cyklister og dyr hvor alle opfører sig tilfældigt (jeg ramte engang et vildsvin på en tysk autobahn kl. 2. om natten. Min Volvo overlevede!). Derfor er autobahn eller motorvej med dens enkle regler og ingen krydsende objekter (orner, pas på!) sandsynligvis det første sted, hvor autonome biler frigøres.
Visse autonome applikationer er dybest set under central kontrol, såsom ubemandede metrotog eller automatiseret containerhåndtering ved havneterminaler: Steder hvor der ingen mennesker er og andre tilfældige sammentræf ikke opstår.
Til industrielle formål synes autonome løsninger lovende til at reducere driftsomkostningerne: Udvid monterings- eller håndteringsroboten for at lade autonome køretøjer flytte dele til og fra samlebåndet. Flyt varer ind i, omkring og ud af et lager. Udledning, sortering og ompakning fra indgående containere til lastbiler, der leverer den sidste mil til kunderne.
I de fleste tilfælde er et enkelt og simpelt system til at bestemme positionen, ikke tilstrækkeligt. For at gøre systemet robust, vil forskellige teknologier samarbejde og kalibrere sig selv ved at tilføje et relativt input (såsom accelerometer og gyroskopisk sensing af et køretøj) til f.eks. et trådløst positioneringssystem.
Der findes masser af dokumenterede og operationelle automatiseringsteknologier til at spore og styre udstyr og varer. Udfordringen er at vælge den optimale metode til at afbalancere investeringer og driftsomkostninger – samtidig med at der gives rigelige forretningsmuligheder til at adskille sig fra konkurrence og sikre, at afdraget ikke fører til en blindgyde, efterhånden som teknologierne modnes yderligere.
For mere information
Partner Fredrik Svensson, fredrik.svensson@glaze.dk, +45 70 23 50 05